Lidt om mig

Hej Jeg hedder Annett og er 63 år. Jeg er kommet hertil Næstved fra København, hvor jeg havde en lille tøjbutik i Valby. Af mange ydre omstændigheder kom butikken aldrig helt op og køre.
I 2020 fik jeg et tilbud i Næstved City om en popup-butik i Ringstedgade, som jeg kunne blive i, indtil butikken blev lejet ud. Det lå ikke i kortene, at jeg skulle starte op igen, men da jeg havde et lager, så sagde jeg ja tak.
Det var en dejlig sommer, mange søde mennesker fra nær og fjern kikkede forbi og jeg fik igen blod på tanden. Så da naboen kom ind og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive fast lejer hos dem, så sprang jeg til og åbnede 2. oktober 2020.
Desværre kom så alle de stramme restriktioner i forbindelse med Corona og prisstigningerne i forbindelse med krigen i Ukraine, så det var en hård kamp at holde sig oven vande, som desværre ikke lykkedes, så jeg lukkede butikken 1. juni 2022.
Alle gode gange 3, nu har jeg åbnet igen, denne gang i Mogenstrup og i et noget mindre format. Jeg har åben indtil videre fast 3 gange om ugen og ellers efter aftale, men min online-butik har jeg stadig åben 24/7.
Mit mål med butikken er, at du kan prøve det du ser på min webshop inden, du evt. køber det. Har du ikke mulighed for at komme i åbningstiden, så åbner jeg gerne, når det passer dig.
Jeg kører med str. fra 36 op til 54/56, og så henvender jeg mest til den modne kvinde 40+
Jeg har et lidt større udvalg i butikken end på webshoppen, så kik forbi, selv om du ikke lige finder noget der.
Håber vi ses og husk at handle lokalt, så vi kan bevare butikslivet i Mogenstrup.
Kærlig hilsen
Annett Vest